Velkommen | A/B Agerland

A/B Agerland

Velkommen til Bofællesskabets hjemmeside

Fælleshuset

Agerland er et bofællesskab i landsbyen Agtrup ved Sdr. Bjert, sydøst for Kolding, bestående af 16 velindrettede andelsboliger og et stort fælleshus. Vi er 30 personer i alderen 1 til 82 år.

Vi har beboet Agerland siden 1988. Nogle har været med fra starten og andre er kommet til gennem årene, men alle har bidraget til at skabe Agerland.

I forhold til en normal andelsboligforening, har vi  et udvidet demokrati. Alle er så at sige “med i bestyrelsen”, og væsentlige beslutninger træffes i fællesskab på månedlige møder.

At bo i vores bofællesskab indebærer, at man har valgt et udvidet nabofælleskab, hvor fællesspisning er et vigtigt element.
Fællesskabet indebærer rummelighed og en vis forpligtelse i forholdet til sine naboer. Vi er ikke et kollektiv og er individuelt meget forskellige, men fælleskabet er vi sammen om.